mandag den 28. oktober 2013


Som lovet får I en lille opsummering af mine tre dage som studiepraktikant på TEKO. 

Vi startede de tre dage med at få et lille oplæg om de forskellige uddannelser og hvordan de fungerer i samarbejde med overbygningen, som man kan tage når man er færdig med den første del af uddannelsen. Derefter fik vi en lille rundvisning på TEKO's campus. Brik, som er det område, hvor TEKO har beliggenhed er utroligt smukt og naturrigt. Alle deres bygninger er hvide, kunstiristeske og der er ikke en eneste bygning, som ser ens ude hverken udenpå eller indeni. Billedet ovenover er et hurtigt snapshot, som jeg så har redigeret, men jeg synes at det viser, hvordan Birk ser ud. 

Derefter blev vi praktikanter inddelt i grupper, hvorefter at vi fik tildelt en organisation eller en butik og et kedeligt stofnet. Dette net skulle vi så sy, male, klippe i eller generelt bare lave om, så det blev mere attraktivt og promoverede vores organisation/butik. Det var en god oplevelse, hvori vi også skulle se på målgrupper, konkurrenter osv. Dog syntes jeg at vi fik uendelig lang tid til at omdanne dette net, hvor tiden også kunne have været brugt på nogle andre ting - som for eksempel at være med i en klasse, som var en ting, som jeg manglede at opleve. 
På sidste dagen skulle hver gruppe så fremlægge deres net og hvordan de havde tænkt sig at få nettet produceret, givet/solgt til kunder og hvordan deres arbejdsproces/ide-genering havde været.   

Igennem de tre dage var der oplæg omkring de forskellige linjer, som man kan vælge at tage på TEKO. De oplæg var nok det mest brugbare, som jeg fik ud af hele forløbet. Jeg hørte om Pattern Design og Design Fashion, som var de to linjer, der interesserede mig mest. Dog viste det sig også at de to ting vil være en stor udfordring for mig på hver sin måde. Hvis du virkelig vil på Design Fashion SKAL du kunne tegne - og det skal virkelig være godt. Derfor opfordrede læreren os også til allerede nu at starte på tegnekurser, hvis det var tegning, der var det element, som vi manglede. Med Pattern Design ville det være hele delen med, at man ikke er den, der får inspiration eller har opfundet hele beklædningen, som mangler i denne retning for mig. Jeg tror ikke, at jeg vil være en god konstruktør, da jeg nok er lidt for meget over det hele med mine egne idéer og derfor vil det være en smule for 'firkantet' for mig. 

Vi fik også et kort oplæg omkring, hvilke internationale muligheder der er, hvis man uddanner sig på TEKO. Der er mulighed for at tage de fleste linjer på engelsk, hvor man så kommer i en international klasse med studerende fra hele verden. Jeg går selv i øjeblikket på IB, hvor mine timer også er på engelsk og min klasse er fyldt med en masse forskellige nationer. Men i modsætning til IB, fik jeg opfattelsen af at på TEKO er det lidt mere 'hygge', at de snakker engelsk og det er egentlig ikke så meget sproget, som er i fokus. Jeg ved ikke om det er en god eller dårlig ting, for lige nu er sproget på min skole meget i fokus og det kan godt blive rigtig kedsommeligt i længden. Men jeg ved ikke om det vil være et minus for min uddannelse på TEKO, at de måske ikke tager det at man snakker engelsk så seriøst, for så vil der mulighedvis mangle et vist 'seriøsitet-element' i undervisningen. Men desværre havde jeg ikke mulighed for at opleve en af de internationale klasser i 'aktion' og derfor er det egentlig bare mine egne små betænkeligheder.
Dog syntes jeg at det lød super spændende at TEKO udbyder praktik og udveksling til lande rundt om i Europa, USA, Vietnam og Kina. Det er i hvert fald et tilbud, som jeg vil bruge, hvis jeg beslutter mig for, at tage på TEKO.

Generelt var det en god oplevelse og jeg fik en masse god information. Men jeg manglede virkelig at opleve en hverdag, som ikke kun bestod af at lave et stofnet om. Men hvis I overvejer at tage på TEKO vil jeg helt sikkert opfordre jer til enten at tage i studiepraktik eller til deres åbent hus, som ligger i januar. 

//Simone.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar