lørdag den 22. februar 2014



Min kæreste og jeg havde i onsdags været sammen i 2 år. Det blev derfor fejret med udveksling af gaver og god mad. Jeg fik denne gude-smukke halskæde, som han har fundet i den lokale guldsmed og jeg kender derfor ikke mærket. Dens rustikke ydre passer perfekt sammen med mine andre hverdagssmykker og den klæder især min Jane Kønig love-tag halskæde godt. 

//Simone. 

søndag den 9. februar 2014


Kjole: H&M Trend

Da der snart er galla på min skole (og jeg er jo 3g'er) har jeg været ude at skaffe mig en kjole. Jeg havde egentlig købt en over Asos for lang tid siden, men den dukkede aldrig op, så nu blev det altså de fysiske butikker, som blev min redning. Da jeg ikke er særlig høj, bruger jeg meget sjældent lange kjoler, så jeg ville ikke bruge en formue på en kjole, som måske kun blev brugt en gang. Men denne skønhed fra H&M Trend kunne jeg ikke stå for - og så til 300,-. Jeg tænker at den ville være smuk med en stor statement halskæde, og derfor skal jeg bruge jeres hjælp. Jeg søger desperat Jimmy Choo x H&M halskæden, som har været populær i blogland i et stykke tid. Hvis nogen af jer ligger inde med den og er villige til at sælge, vil jeg meget gerne høre for jer! 

//Simone

onsdag den 29. januar 2014

Body stockings

Link til polyvore her

Jeg er blevet umådeligt forelsket i body stockings med deres underspillet og samtidigt provokerende sexethed. Jeg skal hurtigst muligt have skaffet mig en og ville derfor med denne polyvore vise jer, at Vero Moda og Pieces har nogle gode udvalg til retfærdige priser. Hvad er der ikke at elske ved sort og blonder som er perfekt til et aften-outfit. 

//Simone. 

søndag den 26. januar 2014

interior moving

Link til polyvore her.

Jeg har ikke gået og gemt på hemmeligheder, men i virkeligheden er der ved at ske en stor drejning. Mig og min familie skal nemlig flytte allerede på fredag. Vores tidligere lejlighed levede simpelthen ikke op til dens høje husleje længere og derfor besluttede vi os for, at finde noget andet så hurtigt som muligt - hvilket allerede er på fredag. Jeg glæder mig så meget, selvom at jeg får et mindre værelse. Det bliver lidt af en udfordring med alle mine møbler, men jeg ved at jeg får et meget lysere værelse, som gør det nemmere at tage billeder til blogindlæg. Så snart bare nogle af mine ting er på plads, vil der komme detalje-billeder! Ovenover ser I mine interiror ønsker, som jeg håber på et tidspunkt kommer til at være i mit hjem. 

//Simone.

fredag den 24. januar 2014




Min søde kæreste overraskede mig i sidste uge med denne lækre Essie neglelak ved navner 'muchi muchi'. Jeg er selvfølgelig en kæmpe sucker for sort (som i nok har opdaget), men jeg er også helt vild med lyserød i denne pastel-nuance. Det er min første Essie neglelak og jeg er meget positivt overrasket. Penslen er ret stor, så den er nem at påføre og der er nogle små sorte kugler i neglelakken, så når man ryster den, er man sikker på at neglelakken ikke størkner. Dog syntes jeg den er meget tynd og selv efter to lag, overvejede jeg faktisk et tredje for at farven skinner fuldstændig igennem. 

//Simone. 

onsdag den 22. januar 2014


Lige siden at jeg læste en artikel i Cover omkring Lars Von Trier's nye film Nymphomaniac, så blev jeg nødt til at se den. Fire timer er sgu lang tid at sidde i en biograf, men jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik. Denne film er ikke ude af proportioner - nu har Lars faktisk lavet noget, som jeg personligt føler diskuterede nogle kontroversielle emner, som bliver set fra perspektiver, jeg aldrig før havde tænkt over. 
Selvfølgelig er der provokation, men den bliver udført på en behersket måde, sådan at man kan holde ud at se på det (henvendelse til de sarte sjæle.) 
Jeg har stadig glimt at Nymphomaniac på hjernen, selvom det er flere dage siden, at jeg så filmen. Skuespillerne, locations og generelt den gode udførelse af en historie, som let kunne blive kold porno, har givet mig en af de bedste filmoplevelser i lang tid. 

//Simone. 

tirsdag den 21. januar 2014


Som jeg snakkede om i et tidligere indlæg, så er jeg blevet helt vild med perleøreringe. Disse anskaffede jeg mig super billigt fra Glitter. Glitter er bestemt ikke et sted, som jeg kommer tit da jeg syntes de kun generelt har plastik til meget dyre priser, men jeg vidste at jeg kunne få billige falske perleøreringe der, så jeg måtte derind. 

//Simone.